JHS Mønter info og shop
Der vil udmøntes 2 versioner af erindringsmønten i 2022. 20 kr. i Nordic gold og 500 kr. mønt i sølv. Om 20 kr. mønten både udmøntes som en almindelig cirkulationsmønt og i proof fremgår ikke af den information vi har.
Mønterne vil have følgende præg:
På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portræt i profil vendt mod højre. Portrættet er inspireret af papirklip og har rod i den minimalistiske skulpturtradition. Majestæten og mennesket smelter sammen i en stabil urokkelig figur på mønten som en klippeagtig silhuet. Hvilende i perfekt indre lod og balance. Langs randen findes teksten: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Indsat i Hendes Majestæt Dronningens torso er møntmærket, et hjerte.
På bagsiden: Motivet er et organisk mønster skabt af tallet 50, som et symbol på fejringen af 50-års regeringsjubilæet. Mønsteret skaber referencer til Amalienborgs 4 palæer og Amalienborg Slotsplads. Dronningens monogram omkranses i midten af mønsteret i en stram komposition.
Hvornår mønten kommer til salg vides endnu ikke, men forventes samtidig med afholdelse af festlighederne i forbindelse med regeringsjubilæet.
Info fra www.abcoins.dk
Model foto:
Nyeste kommentarer
24.11 | 07:01
Hvor kan man købe denne her ?
19.12 | 16:59
??? jeg har i går modtaget nævnte katalog, man har ikke gidet at rette pris...
14.11 | 00:55
Hej BK, Nej, jeg køber ikke alm. danske årgangs mønter, men evt. andre m...
12.11 | 20:14
Køber du mønter?