Anordning om udmøntning af erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag
I medfør af § 2, stk. 1 og 3, i møntloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1803 af 12. december 2018, og efter forhandling med Danmarks Nationalbank, fastsættes:
§ 1. Der udmøntes mønter lydende på 20 kroner af aluminiumsbronze
(92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel) og af følgende størrelse og vægt:
Diameter: | 27,0 mm | Vægt: | 9,3
g | |
Mønterne skal have følgende præg:
1) På forsiden:
Hendes Majestæt
Dronningens portræt i profil vendt mod højre. Langs randen en ring og inden for denne: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte.
2) På bagsiden:
Et motiv bygget op af symboler, som afspejler Dronningens valgsprog og har visuelle referencer til Dronningens kunstneriske virke: et hjerte og 12 sakse som danner en cirkel. Dette symboliserer henholdsvis "Folkets kærlighed" og
"Danmarks styrke".
Forneden: 20 KRONER. Foroven: årstallene 1940 og 2020. Langs randen en ring.
3) Mønterne præges med afbrudt rifling.
Stk. 2. Der udmøntes
mønter lydende på 500 kroner af finsølv (999 0/00 Ag) og af følgende størrelse og vægt:
Diameter: | 38,0 mm | Vægt: | 31,1
g | |
Mønterne skal have følgende præg:
1) På forsiden:
Hendes Majestæt Dronningens
portræt i profil vendt mod højre. Langs randen en ring og inden for denne: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte.
2) På bagsiden:
Et
motiv bygget op af symboler, som afspejler Dronningens valgsprog og har visuelle referencer til Dronningens kunstneriske virke: et hjerte og 12 sakse som danner en cirkel. Dette symboliserer henholdsvis "Folkets kærlighed" og "Danmarks styrke".
Forneden: 500 KRONER. Foroven: årstallene 1940 og 2020. Langs randen en ring.
3) Mønterne præges med glat rand.
§ 2. Denne
anordning træder i kraft den 1. marts 2020.