Mønt Blog med seneste nyt.

Proof møntsæt 2012

 
 
11. december 2012 bliver Møntsæt 2012 proof version udsendt.

Proof versionen indeholder ligeledes de seks cirkulerende mønter præget med årstal 2012. Endvidere indgår samme medalje, som i det almindelige møntsæt, men præget i finsølv.

Mønterne i proof versionen er præget med mindst 3 slag med særligt polerede stempler, og også møntblanketterne har fået en speciel behandling for at opnå den meget fine kvalitet for mønterne. Proof versionen produceres i et begrænset oplag.

Medaljen fornyet med kongelig monogram
I sættet indgår medaljen i Nordic gold. Forsiden viser Den Kgl. Mønts mærke, et hjerte, under en krone, mens bagsidens tema er fornyet og nu viser kongelige monogrammer.

Et monogram består af initialer, der henviser til forbogstaverne i en persons eller et ægtepars for- og efternavn. De elegante sammenslyngede og ofte spejlvendte initialer dukkede op i slutningen af 1600-tallet. Først i de elitære kredse som kun omfattede konge- og adelige og senere, i slutningen af 1800-tallet, blev monogrammet hver mands eje.

På årets medalje 2012 viser vi en gengivelse af det monogram, der blev benyttet til mønterne for Kong Christian X (1912–1947).

Den vejledende udsalgspris er 200 kr. for den almindelige udgave og 875 kr. for proof versionen.

Cirkulationsmønter for 2012
Der er ikke fremstillet mønter til almindelig cirkulation i 2012.

| Svar

Nyeste kommentarer

24.11 | 07:01

Hvor kan man købe denne her ?

19.12 | 16:59

??? jeg har i går modtaget nævnte katalog, man har ikke gidet at rette prisen mellem 10 kr 2016 JS og LGS ???

14.11 | 00:55

Hej BK,

Nej, jeg køber ikke alm. danske årgangs mønter, men evt. andre mønter skillinger m.m

Men til dig og evt. andre, skriv i ''Kontakt Os'' vedr. salg

12.11 | 20:14

Køber du mønter?